AI vs Profesionelle fotos

Hvorfor AI-genererede profilbilleder er en dårlig idé til professionelle profiler

I en digital tidsalder, hvor kunstig intelligens (AI) bliver mere udbredt, har mange fået øjnene op for AI-genererede billeder som en hurtig, nem og billig løsning til profilbilleder. Det ses i stor stil på LinkedIn, Facebook, sociale websites og selv professionelle platforme.
Der er flere væsentlige grunde til, at det kan være en dårlig idé – særligt hvis man ønsker at fremstå troværdig, genkendelig og autentisk.

  1. AI-billeder mangler autenticitet og karaktertræk

    AI har endnu ikke evnen til at fange de små nuancer, der gør et ansigt unikt. Når et billede bliver genereret af AI, bliver det ofte "perfektioneret" på en måde, der fjerner karaktertræk, rynker, asymmetri og andre detaljer, som gør os menneskelige og unikke. Resultatet er ofte et meget poleret, men upersonligt billede, der kan minde mere om en avatar skabelon end en ægte person.

  2. Problemet med genkendelighed

    Forestil dig, at du har en vigtig aftale/møde med en potentiel samarbejdspartner, som du har fundet på LinkedIn. Personen har et AI-genereret profilbillede, som ved første øjekast ser professionelt ud – men når du møder vedkommende i virkeligheden, ligner det slet ikke personen på billedet.
    Dette kan skabe forundring og en følelse af uærlighed, hvilket bestemt ikke er ideelt i et professionelt miljø.

  3. Et professionelt foto skaber tillid

    Mennesker skaber relationer gennem ansigtsudtryk og ægthed. Et billede taget af en professionel fotograf sikrer, at man bliver præsenteret på en vellignende og naturlig måde. En professionel fotograf har erfaring med at fremhæve personlighed og karaktertræk, så billedet ikke blot er teknisk korrekt opsat, men også signalerer den rette udstråling, hvad enten det er troværdighed, imødekommenhed eller autoritet afhængigt af det budskab man ønsker et billede skal kommunikerer.

  4. AI-billeder kan skade dit brand

    Hvis din virksomhed eller dit personlige brand vægter autenticitet og professionalisme højt, kan et AI-genererede billeder sende det forkerte signal. Det kan få dig til at virke overfladisk, utroværdig eller som en, der ikke ønsker at investere i sin egen professionelle fremtoning.

    Senest har jeg personligt bemærket at flere booking virksomheder, feks. Booking.com og Hotels.com har anvendt AI generede billeder til at showcase hotelværelser, og hotellernes omgivelser, hvilket i alle tilfælde har fået mig personligt til at fravælge disse hoteller da jeg personligt har et behov for at se hvad jeg kan forvente som gæst, og ikke noget der minder om et screenshot fra SIMS 4, bedøm gerne selv, her er et eksempel fra Booking.com men de er langt fra de eneste der er hoppet på vognen.

    Tænk hvis ejendomsmæglerne udelukkende anvendte AI generede billeder, ville du så booke fremvisning af et hus du ikke havde set et rigtigt billede af, og hvordan ville din oplevelse/reaktion være hvis billedet du havde set ikke ret præcist afspejlede virkeligheden?

  5. Visuel sammenligning – AI vs. professionel fotograf

    For at illustrere forskellen mellem AI-genererede billeder og professionelle portrætter har jeg fundet tre billeder af samme person, hvor jeg anvende billederne til at fremhæve forskellen.
    Tak til Henrik Oldenborg fra The Blue Office i Århus, for at lade mig at bruge materialet som eksempel, og jeg kan i øvrigt anbefale The Blue Office hvis du er iværksætter, eller har brug for kontorplads i Århus.

  • Selfie – som viser, hvordan personen ser ud til daglig, baggrund er forstyrrende og farverne er lidt off.

  • AI Headshot – som fremstår stiliseret, men ofte mangler essentielle karaktertræk.

  • Getshot Headshot – Vellignende og professionel præsentation af personen, baggrund og lyssætning er tilpasset headshot.


    Jeg syntes denne sammenligning med al tydelighed viser hvorfor det er værd at investere i et rigtigt headshot eller portræt frem for at ty til AI-genererede billeder.

Konklusion

Hvis du ønsker at blive taget seriøst, bør du undgå AI-genererede profilbilleder!
Det kan måske virke fristende, men du går på kompromis med autenticitet, genkendelighed og troværdighed. Intet kan erstatte et professionelt headshot eller portræt, der viser hvem du virkelig er – både online men også i virkeligheden .

Overvejer du at få et professionelt profilbillede?
Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak om, hvordan vi sammen laver det perfekte headshot eller portrætfoto til dig.

Næste
Næste

Hvorfor et headshot?